Nemme snurrer med pesto

Nemme snurrer med pesto

Det kan være svært at finde både idéer og tid til den gode madpakke. Men vi har et bud her! Nemlig pestosnurrer, som både tager sig flot ud, smager dejligt og som er super nemme at lave – også i en travl hverdag. Snurrerne er perfekte til madpakken, som mellemmåltid eller som madbrød til en lækker middagsret. Snurrerne kan fyldes med lige præcis den pesto, du bedst kan lide – både købt som hjemmelavet.

 

Det skal du bruge:

  • Færdiglavet økologisk pizzadej (forhandles i Irma under mærket Irmas Hverdag eller på nemlig.com).
  • Pesto

 

Sådan gør du:

Tag din pizzadej ud af køleskabet, og lad den stå ved stuetemperatur i cirka 30 minutter – så er den nemlig meget nemmere at arbejde med.

Rul derefter dejen ud til en stor kvadrat. Fordel et tyndt lag af din pesto på dejen.

Fold nu en 3.del af dejen ind over sig selv, og derefter den sidste “åbne” 3.del ind over den første 3. del, så du ender med at have en aflang dej i 3 lag.

Skær nu strimler på cirka 3 cm på det korte led. Del derefter denne strimmel i to strimler på cirka 1,5 cm, men skær ikke helt igennem i den ene ende, så strimlerne stadig er forbundet.

Sno de to ender af strimlerne sammen til én, og “rul” den derefter til en snegl. Kom enden af strimlen ind under selve snurren, så den ikke går op.

Kom dine snurrer på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem hæve i yderligere 30 minutter. Bag dem herefter i en forvarmet ovn på 220 grader, indtil de er gyldne.

 

Velbekomme!

 

 



Har du et spørgsmål?
Loading...